Mere tid til det der tæller
13. april 2026
Hvad veterinærindustrien kan lære af det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenet har gennemgået en markant digital transformation. Veterinærindustrien går samme vej.
Af
Du har lige haft en travl dag med 15 konsultationer. Du har sendt efterbehandlingsvejledningen til én ejer på mail, ringet til en anden om prøvesvar og givet en tredje et fysisk udskrift med hjem. Det er ikke fordi du har valgt det sådan. Det er bare sådan, det altid har fungeret.
Midt i det hele sidder en klient i venteværelset med sin hund. Konsultationen kan ikke gennemføres fuldt ud, fordi hun har glemt den fysiske sundhedsbog derhjemme. Hun skal køre hjem og hente den, så dyrlægen kan få den underskrevet og noteret.
Ingen har gjort noget forkert. Men dagen har kostet mere tid end nødvendigt. Det er præcis det udgangspunkt, det danske sundhedsvæsen stod i for to årtier siden.
For ikke så mange år siden var det humane sundhedsvæsen organiseret omkring papir. Journaler var fysiske, information fulgte ikke patienten automatisk, og sundhedspersonalet brugte en betydelig del af arbejdstiden på dokumentation og kommunikation, der i dag ville blive håndteret digitalt.
Dansk Sygeplejeråd dokumenterede i 2014, at sygeplejersker i gennemsnit brugte 29 minutter dagligt på unødvendig dokumentation, svarende til 2.461 fuldtidsstillinger på landsplan (Dansk Sygeplejeråd, 2014). Problemet var ikke menneskene. Det var, at systemerne ikke talte sammen. Information eksisterede i flere versioner, spredt over flere steder, og ingen havde det fulde overblik.
I veterinærindustrien ser vi i dag et beslægtet problem. Ikke fordi journalsystemerne mangler, men fordi kommunikationen ud til ejeren sker på mange forskellige måder på samme tid: en SMS her, et opkald der, et fysisk udskrift, en note i sundhedsbogen. Informationen er der, men den er spredt, og ejeren har sjældent et samlet overblik.
Den danske digitale sundhedsstrategi leverede målbare resultater. Fælles medicinkort sikrede, at alle relevante aktører har adgang til en patients medicinoplysninger. MedCom blev rygraden i kommunikationen mellem sundhedsvæsenets aktører. Og MinLæge-appen nåede 3 millioner aktive brugere, mens den gravide ikke længere er “databærer” med en papirjournal under armen (Sundhedsdatastyrelsen, 2024; Gjødsbøl m.fl., 2021).
Resultatet var ikke bare mere effektive arbejdsgange. Det var en patient der er aktiv deltager i eget helbred, og et sundhedsvæsen der bruger mindre tid på at finde information og mere tid på at handle på den.
Veterinærindustrien har taget vigtige skridt. Journalsystemer er i dag udbredte og velfungerende på de fleste klinikker i Danmark, og det er et solidt fundament at bygge videre på. Men kommunikationen ud til kæledyrsejeren er fortsat spredt over mange kanaler: mails, SMS, den fysiske sundhedsbog og papirskemaer.
En dyrlæge ser typisk 15-30 patienter om dagen (Vet & Tech, 2024). En betydelig del af den tid der bruges på kommunikation med ejere, handler om spørgsmål der allerede er besvaret ved konsultationen, men som ikke er tilgængelige for ejeren efterfølgende. Ifølge Vettimes skaber traditionelle telefonbaserede systemer frustration for både klienter og personale, da opkald kan gå frem og tilbage uden en klar løsning, og receptionens tid i høj grad bindes op på gentagne henvendelser (Vettimes, 2024).
Blot 15 sparede minutter om dagen svarer til én ekstra konsultation dagligt. Over et arbejdsår betyder det 220 ekstra besøg.
Den generation, der i dag udgør den største gruppe kæledyrsejere i bl.a. UK, er millennials og Gen Z. Næsten 80% af disse ejere siger, at kommunikationsmetoder har afgørende betydning for deres valg af dyrlæge (Vettimes, 2024). Og 34% af Gen Z-ejere ønsker direkte adgang til digitale portaler svarende til dem, de kender fra det humane sundhedsvæsen (dvm360, 2024).
Det er ikke en tilfældig tendens. Det er en forventning der er formet af det sundhedsvæsen, de selv benytter. Og den forventning tager de med, når de bestiller tid til deres kæledyr.
Fauna er ikke et journalsystem og erstatter ikke de løsninger, klinikken allerede har. Det er broen mellem klinikkens eksisterende journalsystem og ejerens hverdag. Via en simpel integration kan klinikken sende information direkte til ejerens app, uden at ændre egne arbejdsgange. Ejeren får samlet sin dyrs sundhedshistorik ét sted, altid opdateret og altid tilgængeligt.
Det betyder færre opkald om oplysninger der allerede er givet. Det betyder ejere der møder forberedte op. Og det betyder en klient der oplever sin dyrlæge som moderne og tilgængelig, netop fordi kommunikationen foregår på de præmisser, klienten kender fra resten af sit liv.
Sundhedsvæsenet brugte årtier på sin digitale transformation. Veterinærindustrien behøver ikke det samme. Journalsystemerne er på plads. Klinikkerne er digitalt kompetente. Det næste skridt handler ikke om at bygge noget nyt fra bunden, men om at forbinde det der allerede eksisterer, med de ejere der venter på den oplevelse. Det skridt kan tages i dag.
Dale, S. (2024). Younger generations are obsessed with their pets. dvm360. Læs mere her.
Dansk Sygeplejeråd (2014). Dagbog fra sygeplejerskers hverdag i sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Læs mere her.
Gjødsbøl, I.M., Langstrup, H., Høyer, K., Kayser, L. & Vrangbæk, K. (2021). Digitalisering i det danske sundhedsvæsen. Samfundsøkonomen, 1/2021. Læs mere her.
Sundhedsdatastyrelsen (2024). Afsluttende status på Strategi for digital sundhed 2018-2024. Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere her.
Vet & Tech (2024). How Many Appointments a Veterinarian Gets in a Day. Vet & Tech. Læs mere her.
Vettimes (2024). Keeping up with Gen Z: communication trends in practice. Vettimes. Læs mere her.
