Mere tid til det der tæller

Sådan frigiver den digitale sundhedsbog tid på klinikken.

Hvert ekstra trin i håndteringen af fysiske sundhedsbøger koster tid, der kunne bruges på behandling.

Af

En hverdag der koster mere tid end nødvendigt

Du har netop afsluttet en konsultation. Ejeren smiler, takker og går ud ad døren. Men ti minutter senere er hun tilbage i receptionen. Hun glemte sundhedsbogen hjemme. Du er allerede i gang med næste patient. Bogen lander hos receptionisten eller sygeplejersken. Sygeplejersken siger, hun nok skal huske at give dig besked. Ejeren kører hjem. Måske kommer hun tilbage samme dag, måske i morgen. Når hun endelig er der, er du i gang med endnu en konsultation. Bogen venter. Du udfylder den, når du har et øjeblik. Receptionisten eller sygeplejersken husker at ringe. Ejeren henter bogen.

Det hele tog måske to minutter at udføre, men spredte sig over timer og involverede hele personalet. Og det er ikke en sjælden undtagelse. Det er en strukturel del af hverdagen på mange danske dyreklinikker.

Dobbeltarbejde er normen, ikke undtagelsen

Selv når sundhedsbogen ikke glemmes hjemme, er der et grundlæggende problem i arbejdsgangen: Dyrlægen noterer vaccinationen og sundhedsundersøgelsen i den fysiske sundhedsbog og registrerer derefter det samme i journalsystemet. To gange. Samme information. Det er dobbeltregistrering som en fast del af konsultationen.

Forestil dig blot 3 minutter ekstra per konsultation, der involverer en vaccination eller sundhedsundersøgelse. Det lyder ikke af meget. Men for en klinik vil det svare til 90 minutter for 30 konsultationer vedrørende en vaccination og sundhedsundersøgelse. Konsultationer der indeholder, at dyrlægen skal skrive det samme to gange (VetAndTech, 2025). Tid, der ikke er gået til behandling, rådgivning eller omsorg for dyr og ejere.

Mindre administration.
Mere tid til det der tæller.

Parallellen fra det danske sundhedsvæsen

Dette er ikke et problem, der er unikt for veterinærindustrien. Det er et velkendt og dokumenteret problem i det danske sundhedsvæsen generelt. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker på danske hospitaler skønner at bruge gennemsnitligt 29 minutter dagligt på unødig dokumentation (DSR, 2014). Opgjort på tværs af alle hospitaler i Danmark svarer det til 4 millioner timer eller 2.461 fuldtidsstillinger om året. Et af de mest konkrete eksempler på unødig dokumentation er netop dobbeltregistrering i systemer, der ikke taler sammen.

Logikken er den samme i veterinærindustrien. Så længe den fysiske sundhedsbog og journalsystemet er to adskilte, parallelle dokumentationsspor, vil dobbeltarbejdet fortsætte.

Hvad Fauna gør, og hvad vi ikke gør

Hos Fauna har vi bygget en integration med de journalsystemer, som danske dyreklinikker allerede bruger i dag. Når dyrlægen har registreret en vaccination eller sundhedsundersøgelse i journalsystemet, sender vores integration automatisk de relevante oplysninger videre til klientens app. Ejeren modtager et vaccinationsbevis og en opsummering af besøget direkte på sin telefon.

Det er vigtigt at understrege, at Fauna ikke læser eller tilgår klinikkens journaler. Vi modtager udelukkende de oplysninger, klinikken sender via integrationen, og klienten vil ikke have adgang til selve journalen for sit besøg. Klinikken beholder fuld kontrol over sine egne data. Det eneste, der ændrer sig, er, at ejeren nu kan modtage relevante informationer digitalt i stedet for i en fysisk sundhedsbog.

For klinikken betyder det, at dyrlægen ikke længere behøver at udfylde den fysiske sundhedsbog ved siden af journalsystemet. Registreringen sker ét sted, og informationen flyder automatisk videre. Ingen udskrifter, ingen ekstra skridt og ingen koordination, hvis ejeren glemmer sin sundhedsbog, fordi den ikke længere er nødvendig.

01

29 minutter dagligt

Sygeplejersker bruger dagligt 29 minutter på unødig dokumentation. Logikken er den samme i veterinærindustrien.

02

220 ekstra besøg

Blot 15 sparede minutter om dagen svarer til én ekstra konsultation dagligt. Over et arbejdsår betyder det 220 ekstra besøg.

03

2.461 fuldtidsstillinger

Så mange fuldtidsstillinger svarer den unødige dokumentation i det danske sundhedsvæsen til om året.

Det glemte-sundhedsbog-scenarie forsvinder

Det er værd at dvæle ved, hvad der reelt forsvinder, når klinikken bruger Fauna. Scenariet fra indledningen opstår ikke. Ejeren modtager informationerne i appen samme dag som konsultationen. Der er ingen grund til at køre hjem og hente en bog. Ingen grund til at aflevere den i receptionen. Ingen koordination mellem receptionist, sygeplejerske og dyrlæge. Ingen opringning til ejeren. Ingen afventen.

Det lyder småt. Men gang det med de gange om måneden, det sker på en travl klinik, og det begynder at se anderledes ud. Tid, der i dag går til koordination og kommunikation omkring en glemt fysisk genstand, kan i stedet bruges på det, personalet er uddannet til.

Prøv Fauna og mærk forskellen

Hvad betyder tre minutter om dagen?

Prøv at tænk på det på denne måde: Hvis en dyrlæge sparer blot 3 minutter per vaccination og sundhedsundersøgelse ved at undgå dobbeltregistrering, og dertil slipper for den administrative koordination, der opstår, når en sundhedsbog glemmes, hvad svarer det så til over et år?

En rutinekonsultation varer typisk 15-20 minutter (VetAndTech, 2025). Allerede ved 15 sparede minutter om dagen har man frigivet tid til én ekstra konsultation dagligt. Over et arbejdsår på cirka 220 dage svarer det til mere end 220 ekstra konsultationer per dyrlæge. Det er 220 ekstra kæledyr, der kan komme til undersøgelse. 220 ekstra muligheder for at opdage sygdom i tide, følge op på en behandling eller give en ejer ro i sindet.

Den tid, der i dag bruges på administration og koordination, er ikke bare spild. Det er behandling, der ikke finder sted. Digitalisering af sundhedsbogen er ikke et opgør med fagligheden. Det er en investering i den.

Dansk Sygeplejeråd (2014). Sygeplejerskers arbejdsdagbog. Læs mere her.

VetAndTech (2025). How Many Appointments a Veterinarian Gets in a Day? Læs mere her.

Den Danske Dyrlægeforening (2021). Fokus på digitalisering og sikre løsninger. Læs mere her.

Gjødsbøl, I.M., Langstrup, H., Høyer, K., Kayser, L. & Vrangbæk, K. (2021). Digitalisering i det danske sundhedsvæsen. Samfundsøkonomen, 1/2021. Læs mere her.