Mere tid til det der tæller
13. april 2026
En fysisk sundhedsbog kan se autentisk ud, men giver ingen garanti for ægthed eller korrekt dokumentation.
Af
Du finder den på Facebook. Prisen er lav, billedet er uimodståeligt, og sælgeren virker sympatisk. Han siger, hvalpen er dansk opdrættet og sund, og han kan sende billeder af papirerne på SMS. Du tager hvalpen med hjem. Tre uger senere sidder du hos dyrlægen med en syg hvalp og et garantibevis, der ikke er mere værd end det papir, det er skrevet på.
Det er ikke en usandsynlig historie. Det er hverdagen for tusindvis af europæiske hundeejere hvert år, og det sker også i Danmark.
Den illegale handel med hvalpe er ikke et marginalt fænomen. Ifølge en rapport fra Eurogroup for Animals sælges der hvert år ca. 8 millioner hvalpe på det europæiske marked med en samlet værdi på 1,3 milliard euro (Dyrenes Beskyttelse, 2020). Alene i Holland importeres 80.000 hundehvalpe ulovligt hvert år, drevet af efterspørgslen på populære moderacer, som lovlige opdrættere ikke kan følge med (Dansk Veterinærtidsskrift, 2019).
I Danmark registrerede Dyrenes Beskyttelse en stigning på 167 sager om mulige hvalpefabrikker og ulovlig hundehandel i 2019, svarende til en stigning på 10,3 % sammenlignet med året før (Dyrenes Beskyttelse, 2020). Og dyrlæger i danske klinikker oplever stigende mistanke om, at hvalpe de præsenteres for, stammer fra ulovlig omsætning (Den Danske Dyrlægeforening, 2024).
Mange hundeejere tror, at et stykke papir er en garanti. Det er det ikke nødvendigvis. Dansk Kennel Klub udsteder som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark officielle stambøger, og de indeholder vigtige informationer om hundens afstamning, sundhedsresultater på forældrene og giver mulighed for klagenævnsbehandling ved uoverensstemmelser (DKK, u.å.). Det er i dag et af de stærkeste redskaber, en ansvarlig avler kan give en hvalpekøber med på vejen.
Udfordringen er, at systemet forudsætter, at de oplysninger, der er registreret, er korrekte. Som DKK selv skriver, har stambogen kun værdi, hvis man kan stole på oplysningerne, og der eksisterer hjemmesider, hvor man mod betaling kan oprette en stambog med de oplysninger, man selv ønsker (DKK, u.å.). Hertil kommer, at der stadig eksisterer et aktivt marked for falske dyrepas og ID-chips, og at importhvalpe tidligere er leveret med forfalsket dokumentation med urigtige oplysninger om alder, herkomst og vaccinationsstatus (Netdyredoktor, u.å.; Dansk Veterinærtidsskrift, 2019).
Størstedelen af danske opdrættere gør det rigtigt. De bruger DKK’s stambogsordning, sørger for microchip og EU-pas, melder hvalpene til Dansk Hunderegister inden 8 ugers alderen og inviterer kommende ejere på besøg, så moderdyret kan ses.
Dyrlæger spiller også en voksende rolle. Den Danske Dyrlægeforening anbefaler, at klinikker beder klienter om at fremvise ID ved første besøg, efterspørger moderdyret ved hvalpekonsultationer og er særligt opmærksomme, hvis en klient gentagne gange møder op med 1-3 hvalpe ad gangen af forskellige racer (Den Danske Dyrlægeforening, 2024).
Netdyredoktor lister en række faresignaler, som kommende hvalpekøbere bør kende: tæven er ikke til stede, sælgeren har mange forskellige racer, sælgeren bor ikke på den adresse, hvorfra hvalpene sælges, og der kan kun fremvises et hjemmelavet garantibevis (Netdyredoktor, u.å.).
Hvad ville ændre sig, hvis sundhedsdokumentationen var digital i stedet for analog?
Ifølge Dansk Veterinærtidsskrift er visionen for fremtidens hundeomsætning en fuld sporbarhed, hvor registrerede opdræt og kendskab til dyrets ID kan give komplet information om opdrætter, ID-mærker, ejere, sygdomshistorik og opholdssteder. Det vil gøre det langt lettere at spore skruppelløse opdrættere og sælgere (Dansk Veterinærtidsskrift, 2019).
Den bredere pointe gælder ikke kun dyr. Ugeskrift for Læger beskriver, at digitalisering på nogle måder gør sundhedsdata mere sikre end papir, fordi de kan gemmes bag logfunktioner, som papirdata ikke på samme måde kan (Ugeskrift for Læger, 2024). En digital sundhedsjournal knyttet til en specifik dyreklinik og et specifikt chip-nummer kan ikke printes ud, ændres og videresendes på SMS.
Hos Fauna arbejder vi på at gøre et stykke af denne vision til virkelighed. Via vores husholdningsfunktion kan en avler invitere den kommende hundeejer ind i hvalpens sundhedstidslinje allerede ved overdragelsen, så de data, dyreklinikken har registreret, følger med dyret til den nye ejer.
Derudover giver Faunas uploadfunktion både avlere og kæledyrsejere mulighed for selv at tilføje relevante dokumenter og oplysninger direkte i appen, for eksempel vaccinationsattester, sundhedstest på forældrene eller opdrætterens egne noter. Det betyder, at al relevant information samles ét sted og er tilgængeligt for både ejer og dyrlæge. Den samlede dokumentation bliver mere gennemsigtig, sporbar og overskuelig, og det gør det lettere for alle parter at træffe oplyste beslutninger, hvad enten man er avler, ny hundeejer eller behandlende dyrlæge.
Vi er ét skridt på rejsen mod fuld sporbarhed, ikke en komplet løsning. Men vi mener, at hvert skridt tæller.
Vil du altid have styr på dit kæledyrs sundhedsdokumentation? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få viden om kæledyrs sundhed direkte i din indbakke.
Uanset hvem du er i denne kæde, er der noget konkret at gøre:
Papir har været standarden i årtier. Det er tid til at stille højere krav.
Den Danske Dyrlægeforening (2024). Information til dyrlæger: Ulovlig omsætning af hunde. Læs mere her.
Dansk Kennel Klub (u.å.). Stambog. Læs mere her.
Dansk Veterinærtidsskrift (2019). Manglende sporbarhed og kontrol giver illegal hundehandel frit spil. Læs mere her.
Dyrenes Beskyttelse (2020). Ulovlig hvalpehandel er en millionforretning. Læs mere her.
Netdyredoktor (u.å.). Import af billige hvalpe fra Østeuropa. Læs mere her.
Ugeskrift for Læger (2024). Snart skal alle EU’s 27 lande dele sundhedsdata. Læs mere her.
Vil du altid have styr på dit kæledyrs sundhedsdokumentation? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få viden om kæledyrs sundhed direkte i din indbakke.
