Fra papir til pixels for klimaet

Et grønnere alternativ.

Hver ekstra køretur til dyrlægen lægger gram på gram til kæledyrets samlede klimaaftryk.

Af

Hvad koster den fysiske sundhedsbog for klimaet?

Du ankommer til dyrlægen med din hund til en planlagt konsultation. Dyrlægen beder om sundhedsbogen for at notere vaccination i din fysiske sundhedsbog, men du opdager, at den ligger hjemme på køkkenbordet. Du kører tilbage, henter den og vender tilbage til klinikken. En ekstra tur på måske 10-15 kilometer. Det lyder småt. Men gang det med millioner af kæledyr i Danmark, og billedet ændrer sig hurtigt. For hvad koster den fysiske sundhedsbog egentlig for klimaet, og hvad ville et digitalt alternativ betyde?

Over 1,5 millioner kæledyr i Danmark

For at forstå omfanget af problemet er det værd at starte med tallene. Det anslås, at der i Danmark lever mellem 850.000 og 900.000 hunde (Dansk Hunderegister, 2026). Dertil kommer kattene: 730.000 katte lever i Danmark, og omkring en fjerdedel bliver ikke mærket og registreret (Dyrenes Beskyttelse, 2024). Det betyder, at vi i Danmark har over 1,5 millioner hunde og katte, og antallet er stigende. I 2021 blev der alene registreret næsten 80.000 nye hunde, hvilket svarer til en stigning på 25 procent siden 2019 (Dyrenes Beskyttelse, 2022).

Størstedelen af disse dyr har på et tidspunkt i løbet af deres liv fået udstedt en fysisk sundhedsbog eller et vaccinationskort. Det er papirbøger, der skal produceres, transporteres, opbevares, og som med jævne mellemrum mistes, beskadiges eller skal erstattes. Det er et enormt papirfodaftryk, og det er kun én del af regnestykket.

Din hunds sundhedsbog.
Digital og grøn.

Hvad ved vi fra sundhedssektoren?

For at forstå potentialet i at digitalisere veterinærsektoren er det nyttigt at kigge på, hvad vi ved fra det danske sundhedsvæsen. Billedet er tydeligt: Sundhedsvæsenet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger, næsten en fordobling siden 1990, hvor sundhedsvæsenet stod for 3,5 procent (Danske Regioner, 2024). Og det er ikke et isoleret dansk fænomen. Sundhedspolitisk Tidsskrift beskriver, hvordan sundhedssektorens globale CO2-udledning udgør 4-5 procent af verdens samlede udledninger, hvilket er mere end flyindustrien og mere end hele Tysklands samlede udledninger (Sundhedspolitisk Tidsskrift, 2025).

Det interessante ved denne forskning er, at klimaaftrykket ikke kun stammer fra energiforbrug på hospitaler eller produktion af medicin. Det handler om hele behandlingsrejsen. Hvert enkelt led tæller. Unødvendige konsultationer, dobbeltregistreringer, transport frem og tilbage og papirbaserede arbejdsgange bidrager alle til det samlede aftryk. Det er præcis den samme logik, der gælder for veterinærsektoren.

Miljøomkostninger ved den fysiske sundhedsbog

Når vi taler om den fysiske sundhedsbogs klimaaftryk, er der tre områder, der særligt springer i øjnene.

  • Det første er selve papirproduktionen. Produktion af papir er en ressourcekrævende proces, der kræver store mængder vand, energi og råmaterialer i form af træ. Hvert eksemplar af en fysisk sundhedsbog, der produceres, trykkes og distribueres, efterlader et CO2-aftryk, allerede inden den nogensinde lander i hænderne på en kæledyrsejer.
  • Det andet er den unødvendige transport. Scenariet fra indledningen er langt fra usædvanligt. Når kæledyrsejere glemmer sundhedsbogen hjemme og ejeren må hente dokumenter, genereres der unødig kørsel. Med over 1,5 millioner kæledyr i Danmark og tusindvis af daglige klinikbesøg på landsplan er summen af disse ekstra ture betydelig. En gennemsnitlig personbil i Danmark udleder omkring 120 gram CO2 per kørt kilometer (Bilbasen, 2024), hvilket betyder, at en enkelt ekstra biltur på 10 kilometer frem og tilbage udleder ca. 2,4 kg CO2. Ganges det med blot en brøkdel af alle klinikbesøg i løbet af et år, taler vi om en reel klimabelastning.
  • Det tredje er spild og genfremstilling. Fysiske sundhedsbøger mistes, bliver våde, slides op eller skal genudstedes, når kæledyret skifter ejer. Hvert nyt eksemplar kræver ny produktion. I modsætning til en digital løsning kan et fysisk dokument ikke bare kopieres uden ressourceforbrug.

01

Papirproduktion

Hvert eksemplar af en sundhedsbog efterlader et CO2-aftryk, inden den nogensinde lander hos en kæledyrsejer.

02

Unødvendig transport

Glemte sundhedsbøger skaber ekstra kørsel. En enkelt tur på 10 kilometer frem og tilbage udleder ca. 2,4 kg CO2.

03

Spild og genfremstilling

Fysiske sundhedsbøger mistes, slides op og skal genudstedes. En digital løsning kræver ingen ny produktion.

Veterinærsektoren er på vej, men halter bagud

Det er ikke fordi veterinærsektoren er uvidende om potentialet i digitalisering. Gennem det seneste årti har digitaliseringen for alvor gjort sit indtog i dyrlægernes hverdag. Elektroniske patientjournalsystemer optimeres løbende, og Den Danske Dyrlægeforening arbejder for bl.a. at systematisere indsamling af diagnoser samt at give dyrlæger adgang til en veterinær receptserver (Den Danske Dyrlægeforening, 2021). Men den fysiske sundhedsbog er stadig normen for langt de fleste kæledyrsejere i Danmark. Det er præcis det hul, vi hos Fauna arbejder på at udfylde.

Parallellen til det danske sundhedsvæsen er slående. Med overgangen fra papirbaserede til elektroniske journaler har ideen om journalens funktion ændret sig fundamentalt fra et primært lægeligt dokumentationssystem til at være et fælles arbejdsredskab på tværs af kliniske faggrupper, der danner bro mellem kliniske og administrative funktioner og giver direkte adgang til undersøgelsesresultater (Gjødsbøl m.fl., 2021). Det samme potentiale findes i veterinærsektoren, og gevinsten er både klinisk og klimamæssig.

Den digitale sundhedsbog som det grønne alternativ

Hos Fauna har vi bygget en digital sundhedsbog, der minimerer behovet for papir i kæledyrets sundhedshistorik. Når du besøger en dyreklinik, der bruger vores integration med journalsystemet, sendes vaccinationer, sundhedsundersøgelser og notater fra konsultationen direkte til din app. Ingen udskrifter. Ingen fysiske bøger. Ingen ekstra kørsel fordi du har glemt den fysiske sundhedsbog hjemme.

For kæledyrsejere betyder det, at al relevant dokumentation altid er tilgængelig på mobiltelefonen, uanset om man er til kontrol eller skal dokumentere vaccinationer til en hundeklub, kennel, pensionat, udstilling eller noget helt andet. For dyreklinikker betyder det færre udskrifter, mindre papirspild og en mere strømlinet arbejdsgang, der frigiver tid til det, der virkelig betyder noget: behandlingen af dyret.

Dit kæledyr.
Din viden.

Vil du vide mere om, hvordan digitalisering kan gøre en forskel for dit kæledyrs sundhed og klimaet? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den seneste viden direkte i din indbakke.

For kæledyr og klima

Danske Regioner har sat et ambitiøst mål: inden 2035 vil regionerne halvere hospitalernes CO2-udledninger sammenlignet med 2022, svarende til over 1,6 millioner ton CO2 om året (Danske Regioner, 2024). Det er en imponerende ambition, der bygger på en erkendelse af, at sundhedssektoren har et ansvar for klimaet, ikke bare over for patienterne, men over for samfundet som helhed.

Hos Fauna mener vi, at den samme tankegang bør gælde for veterinærsektoren. Hvis vi allerede i dag kan spare papir, reducere unødig transport og digitalisere de informationer, der følger kæledyret gennem livet, er det ikke bare smartere, det er grønnere. Og det er et skridt, vi kan tage nu.

Download Fauna og giv dit kæledyr en digital sundhedsbog. Det er godt for overblikket og for klimaet.

Dansk Hunderegister (2026). Antal hunde registreret. Læs mere her.

Dyrenes Beskyttelse (2022). Rekordmange nye hunde registreret i Danmark. Læs mere her.

Dyrenes Beskyttelse (2024). Mød kattene bag statistikkerne. Læs mere her.

Danske Regioner (2024). Regionerne vil halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035. Læs mere her.

Sundhedspolitisk Tidsskrift (2025). Hurtigere behandling kan mindske sundhedsvæsenets klimaaftryk. Læs mere her.

Den Danske Dyrlægeforening (2021). Fokus på digitalisering og sikre løsninger. Læs mere her.

Gjødsbøl, I.M., Langstrup, H., Høyer, K., Kayser, L. & Vrangbæk, K. (2021). Digitalisering i det danske sundhedsvæsen. Samfundsøkonomen, 1/2021. Læs mere her.

Bilbasen (2024). CO2-udledning fra biler i Danmark: et overblik. Læs mere her.

Dit kæledyr.
Din viden.

Vil du vide mere om, hvordan digitalisering kan gøre en forskel for dit kæledyrs sundhed og klimaet? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den seneste viden direkte i din indbakke.

Relaterede artikler