Mere tid til det der tæller
13. april 2026
Mange dyreklinikker ønsker at gøre det grønnere. Spørgsmålet er, hvor man begynder.
Af
Du sidder i venteværelset hos dyrlægen med din hund. Ved indgangen ligger en stak papirskemaer. I hånden har du en printet indkaldelse. På disken står plastikposer med medicin og en printer, der summer i baggrunden. Det føles ikke ligefrem som fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen. Men mange dyreklinikker ønsker faktisk at gøre det bedre. Spørgsmålet er: hvad er det, der rent faktisk rykker noget?
Det er ikke kun industri og transport, der presser klodens CO2-budget. Sundhedssektoren spiller en større rolle, end de fleste tænker over. Ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift (2025) tegner sundhedsvæsenet sig globalt for 4-5% af de samlede CO2-udledninger. Det er mere end flyindustrien, og mere end hele Tysklands nationale udledning tilsammen.
I Danmark er billedet det samme. Danske Regioner (2024) anslår, at sundhedsvæsenet står for omkring 6% af landets forbrugsbaserede CO2-udledninger, og regionerne har som reaktion sat et ambitiøst mål: hospitalernes klimaaftryk skal halveres inden 2035. Det kræver, at alle dele af sundhedsøkosystemet bidrager.
Når forskere forsøger at kortlægge, hvad vi faktisk ved om bæredygtighed i veterinærindustrien, er svaret nedslående. En systematisk litteraturgennemgang fra Colorado State University fandt blot tre peer-reviewed artikler om emnet på tværs af otte internationale databaser (Koytcheva m.fl., 2021). Til sammenligning er den tilsvarende litteratur inden for humanmedicin langt større og voksende. Veterinærindustrien er simpelthen ikke kommet i gang med den forskning og de strukturer, der er nødvendige for at drive forandring.
Det er ikke fordi viljen mangler. En survey af 392 dyreklinikker i UK og Irland viste, at mange klinikker allerede gør noget på affaldssortering og energiforbrug (Higham m.fl., 2023). Men kun 17% af klinikkerne havde en nedskreven miljøpolitik. Bæredygtighed er med andre ord noget, der sker tilfældigt og ukoordineret frem for som en strategi.
Og det er et problem, fordi der faktisk er noget at tage fat på.
En dyreklinik ligner på mange måder en human lægeklinik: energiforbrug til belysning, varme og medicinsk udstyr, affald fra engangsartikler og emballage, transport for personale og kunder, og en daglig strøm af papir. Sundhedspolitisk Tidsskrift (2025) viser, at selv et enkelt besøg til lægen koster cirka 1,1 kg CO2, mens en akut indlæggelse kan løbe op i 90 kg. Tallene er opgjort for det humane sundhedsvæsen, men logikken gælder tilsvarende i veterinærindustrien: jo mere unødvendig aktivitet, desto større aftryk.
Papir er et konkret og undervurderet problem. Ifølge MWI Animal Health (2024) udgør papiraffald omkring 26% af alt affald på lossepladser. Dyreklinikker producerer løbende papir i form af udprint af journaler, sundhedsbøger, recepter, indkaldelsesskrivelser og samtykkeerklæringer, meget af det uden at det er strengt nødvendigt.
Transport fylder også i regnestykket. En gennemsnitlig dansk personbil udleder 120 gram CO2 per kilometer (Bilbasen, 2024). Hver gang en kæledyrsejer kører til klinikken for at aflevere et dokument, hente et vaccinationskort eller få svar på et spørgsmål, der kunne være klaret digitalt, lægges der gram på gram til klinikkens samlede fodaftryk.
Digitale dokumenter reducerer papirforbruget og giver klinik og ejer overblik fra dag ét.
Send konsultationsnotater og vaccinationsbeviser direkte til kæledyrsejerens app med ét klik.
Forskningen peger på fem indsatsområder med dokumenteret effekt: energieffektivitet, vandforbrug, affald, indkøb og transport (Koytcheva m.fl., 2021). Men det mest tilgængelige og umiddelbart virkningsfulde tiltag er digitalisering.
Digitale journaler, elektronisk kommunikation og online booking reducerer papiraffald, mindsker behovet for unødvendige fysiske fremmøder og gør klinikkens drift mere effektiv. En britisk klinik, Mayne Vets, dokumenterede en reduktion i CO2-aftryk på over 15% fra 2018 til 2021 ved at arbejde systematisk med netop disse elementer (British Veterinary Association, 2022).
Det er desuden god forretning. En undersøgelse publiceret i Frontiers in Veterinary Science viste, at over 50% af kæledyrsejere ville betale mere for ydelser hos en dyreklinik med dokumenteret klimaansvar, og at 85% af ejere udtrykker bekymring for klimaet (MWI Animal Health, 2024). Grøn omstilling er ikke et nicheønske fra en lille gruppe aktivister. Det er en forventning fra et bredt flertal af de kunder, klinikkerne allerede betjener.
Én af de konkrete forandringer, der er nemmest at implementere, er digitalisering af dyrets sundhedsdokumenter. I dag bærer mange kæledyrsejere rundt på fysiske sundhedsbøger med vaccinationshistorik og behandlingsnotater. Det er papir, der kan gå tabt, ikke kan deles på tværs af husstandens medlemmer og ikke er tilgængeligt, når det virkelig gælder.
Det er præcis det problem, Fauna er bygget til at løse. Med Fauna samles kæledyrets sundhedshistorik digitalt og er tilgængeligt for hele husstanden, uanset tid og sted. Det er ikke den eneste ting, en dyreklinik kan gøre for sit klimaaftryk. Men det er et oplagt sted at begynde.
De fleste dyrlæger ved godt, at branchen har et klimaaftryk, og mange ønsker at gøre noget ved det. Det, der mangler, er ikke motivation, men struktur, viden og de rette redskaber.
De klinikker, der begynder nu, vil stå stærkt. Ikke blot over for en kommende regulering, der med al sandsynlighed vil stille krav til sundhedssektorens CO2-udledninger, men også over for en generation af kæledyrsejere, der stiller spørgsmål til mere end blot behandlingskvaliteten. Det grønne valg er sjældent det sværeste valg. Det kræver bare, at nogen tager det første skridt.
Sundhedspolitisk Tidsskrift (2025). Hurtigere behandling kan mindske sundhedsvæsenets klimaaftryk. Læs mere her.
Danske Regioner (2024). Regionerne vil halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035. Læs mere her.
Koytcheva, M.K. m.fl. (2021). A Systematic Review of Environmental Sustainability in Veterinary Practice. Frontiers in Veterinary Science. Læs mere her.
Higham, J. m.fl. (2023). Sustainability policies and practices at veterinary centres in the UK and Republic of Ireland. Veterinary Record. Læs mere her.
MWI Animal Health (2024). 8 steps to creating a sustainable veterinary practice. Læs mere her.
Bilbasen (2024). CO2-udledning fra biler i Danmark: et overblik. Læs mere her.
